EN
EVENTYRLIG TID

På Blidstrup har vi en helt særlig og eventyrlig stemning. Hvert år bidrager nye elever til fællesskabet og skabelsen af eventyrlige oplevelser der senere hen bliver til gode minder. Her på siden finder du udtalelser fra gamle og nuværende elever samt forældre.

 

EN
EVENTYRLIG TID

På Blidstrup har vi en helt særlig og eventyrlig stemning. Hvert år bidrager nye elever til fællesskabet og skabelsen af eventyrlige oplevelser der senere hen bliver til gode minder. Her på siden finder du udtalelser fra gamle og nuværende elever samt forældre.

 

Cecilie 10. klasse

Nuværende elev

“Nu hvor jeg går her er alle mine forventninger indfriet. Det er bedre end jeg havde turdet håbe. Vi har et mega godt fællesskab, jeg er blevet bedre til at stille mig op og sige ting foran mange mennesker, og ja så har jeg lært at vaske tøj. Jeg er her nemlig stort set altid i weekenderne, så min mor kan ikke gøre det for mig.”

mikkel

Mikkel 10. klasse

Nuværende elev

“Egentlig ville jeg have været på ridelinjen, men skolens låneheste var allerede fuldt booket. Jeg valgte derfor håndværkerlinjen, hvilket jeg har haft i de to år jeg har gået her. Det har været enormt lærerigt og jeg er virkelig klar til at skulle starte på min læreplads som tømrer her når jeg er færdig på Blidstrup.
Skolen har desuden en masse fede faciliteter. Jeg har makket meget i knallert og crosser i vores værksted, vi kører markræs, på crossbane og laver i det hele taget bare en masse fede aktiviteter især i weekenderne.”

Maja 10. klasse

Nuværende elev

“Jeg er meget aktiv i fritiden, spiller spil, træner og rider, så jeg føler aldrig at jeg keder mig eller ikke har noget at tage mig til. Der er så mange muligheder og altid nogen at gøre det sammen med. Desuden har jeg taget mit jagttegn her på skolen også, hvilket var en stor drøm for mig.”

Olivia, STX elev på 1. år

Tidligere elev

“Jeg kunne godt lide at skolen ikke var så stor, så man kunne komme til at kende alle ret hurtigt og komme ind i fællesskabet. Det har været så mega fedt et år! Jeg har udviklet mig meget personligt. Jeg har altid været en meget genert pige som havde svært ved at møde nye mennesker. Jeg er blevet meget mere åben og tænker, at det er den tryghed skolen giver og det at man kommer så tæt på hinanden som man jo gør på en efterskole. Man er ligesom tvunget til at være sammen 24/7 og derfor være åben om hvordan man har det. Jeg tror ikke jeg havde været klar til at komme på gymnasiet hvis ikke jeg havde taget et år på efterskole først.”

Rasmus, Elev EUX Business

Tidligere elev

“Jeg gik på Blidstrup efterskole fordi jeg havde en fætter som havde haft to fantastisk år der. Jeg har lært mig selv meget bedre at kende af at være på skolen, har fået mere selvtillid, er gået fra en indadvendt dreng til udadvendt, fundet ud af jeg vil arbejde med salg og generelt en masse om mig selv. Kender mig selv og mine grænser langt bedre, end før jeg kom på efterskole. Den bedste måde jeg har lært disse ting på, er ved at have haft JA-hatten på, hele året rundt. For hvis du siger nej for ofte, lære du aldrig dig selv og nye ting at kende.
Jeg bruger stadig min erfaring i dag med JA-hatten, da det åbner en masse muligheder og oplevelser for mig, som jeg ikke vil leve uden.”

Jens, tømrerlærling

tidligere elev

“Jeg var virkelig meget i tvivl om jeg skulle tage på efterskole. Om det overhovedet var noget for mig med så mange mennesker omkring mig hele tiden. Jeg valgte så at tage ud og kigge på Blidstrup, da jeg havde fået den anbefalet af en del kammerater, og fordi den havde håndværkerlinjen, som kunne være interessant for mig, da jeg gerne vil være tømrer. Efter besøget var jeg ikke i tvivl. Jeg fik lyst til at tage på efterskole og syntes bare det hele virkede fedt.

Når jeg ser tilbage synes jeg fællesskabet og faciliteterne på skolen har været det allerbedste. Man kedede sig aldrig, fordi man altid havde nogle at lave noget med, enten i motorlære, i parken, ved shelterne eller i hallen hvis det var det man havde lyst til.“

Nathalie, Social- og sundhedsassistent med EUX

Tidligere elev

“Jeg valgt skolen på grund af deres ridelinje og muligheden for at have egen hest med. Jeg syntes stemningen var speciel her ifht. andre efterskoler. Man følte sig ligesom bare hjemme allerede fra første gang man var på besøg til efterskolernes dag. Her var ægte, hvis man kan kalde det det.

Jeg har lært at rumme mange mennesker, og at man er nød til at behandle alle forskelligt for at blive behandlet ens. -Giver det mening? Altså vi er alle sammen forskellige og har brug for forskellige måder at lære på og blive snakket med for at have det godt, og det synes jeg skolen er god til.

Poul Heegaard

far

“Vi valgte Blidstrup Efterskole til Rasmus, da vi var overbeviste om at der var den rummelighed på skolen der skulle til for at Rasmus kunne udvikle sig. Vi havde hørt godt fra en fætter som også havde været på skolen. Rasmus få en kontaktperson, som havde nogle ekstra timer til at hjælpe og guide i hverdagen med de udfordringer som opstod under vejs. Da Rasmus fandt trygheden blandt de andre elever og lærer, så han sig ikke tilbage. Han fik et fantastisk ophold på skolen. Et år hvor både kontaktlærer og forstanderparret gav ham masser af muligheder for udvikling. De viser en tillid og den greb Rasmus.”

Kis Brask

mor

“Når man som forældre har vænnet sig til, at ”intet nyt er godt nyt”, så er det fantastisk at se og mærke, hvilken forandring der sker med de unge mennesker i løbet af et efterskoleophold. Ubevidst får de værdifulde værktøjer, de kan bruge resten af deres liv. De lærer, hvor vigtigt det er at være sammen om noget, at tage hensyn til andre og rumme andres forskellighed – at påtage sig et ansvar overfor både fællesskabet og sig selv.
Som forældre føler man sig altid meget velkommen på Blidstrup – både ved forældre arrangementer og søndag aften, når man lige vender ind omkring lærerværelset til en kop kaffe.“

BESØG OS

Det bedste indblik får du klart ved at komme på besøg og vi har ALTID åben for gæster som gerne vil opleve den ægte efterskolestemning og snuse til hvad det vil sige at gå på Blidstrup.

Tænker du på at blive elev, kan du altid ringe eller skrive til os og booke et besøg, men du kan også benytte dig af vores åbent hus dage hvor vi gir’ den gas med live linjefag, elevrundvisninger, musik, lækkerier og meget meget mere.

 

Besøg os…

BLIV ELEV

Det bedste indblik får du klart ved at komme på besøg og vi har ALTID åben for gæster som gerne vil opleve den ægte efterskolestemning og snuse til hvad det vil sige at gå på Blidstrup.

Tænker du på at blive elev, kan du altid ringe eller skrive til os og booke et besøg, men du kan også benytte dig af vores åbent hus dage hvor vi gir’ den gas med live linjefag, elevrundvisninger, musik, lækkerier og meget meget mere.

 

Tilmeld…